Willab Garden logoWillab Garden logoWillab Garden

Gulv til udestuer

At vælge gulv til udestuer er ikke helt enkelt – der er mange ting at tage hensyn til. Dels er der de tekniske aspekter, dvs. hvilke materialer der tåler det barske miljø i en udestue med fugt, kulde, stærkt sollys og hurtige temperaturændringer. Og så er der naturligvis det æstetiske perspektiv – hvilket udestuegulv skal man vælge for at få den rette stil og følelse? Her kommer en gennemgang af forskellige gulvmaterialer, som anvendes i udestuer!

Skal du have uisoleret eller isoleret udestuegulv?

To ting er afgørende, når du skal vælge gulv til din udestue:

  1. Hvilket underlag skal udestuen bygges på? Støbt fundament eller træbjælkelag?
  2. Planlægger du en enklere, uisoleret udestue eller en isoleret udestue, som ofte kaldes for en vinterhave?

    Hos Willab Garden har vi inddelt vores udestuer efter forskellige sæsoner, hvilket gør det lettere at vælge isoleringsgrad for din nye udestue. Her får du mere at vide om Willab Gardens sæsoninddeling for udestuer.

Hvilken type fundament, udestuen er bygget på, har indflydelse på valget af gulv - læs mere om forarbejde for udestuer her. Hvilken sæson (isoleringsgrad), din udestue bygges til, er også bestemmende for, hvilke valgmuligheder du har, og her kommer en gennemgang af gulve, og hvilken type udestue de kan lægges i.

Klinker udestue – luksuriøst og klassisk gulvmateriale

Klinker er et godt materialevalg til udestuegulvet, da det giver en følelse af luksus. Der findes mange smukke klinker at vælge imellem. Valg af farve, overflade og størrelse giver forskellige virkninger. Du kan også variere stilen ved at vælge et anderledes lægningsmønster. Et klassisk ternmønster eller med forskudt samling. Hvilket passer bedst til din stil? Et andet tidløst mønster er fiskebensmønster. Lad dig inspirere af, hvad andre har gjort!

Anvend gerne samme klinker som på altanen/terrassen uden for udestuen, så det indvendige og udvendige bindes sammen på en fin måde.

Hvad skal jeg tænke på, når jeg vil have klinker i min udestue?

  • Støbt betonfundament anbefales
  • Anvend frostsikre klinker til udendørs brug
  • Et lysere gulv er at foretrække, da et mørkt gulv bliver meget varmt på varme sommerdage

Udestue på dæk – prisoverkommeligt dækgulv

Et ofte forekommende valg, når det gælder udestuer, er dækgulv. Dækgulv er det mest almindelige gulv i enklere, uisolerede udestuer. Måske har man allerede en eksisterende terrasse eller altan med trædæk, der hvor man installerer en udestue. Et smart tip til at gøre dækgulvet mere isoleret og give en følelse af hygge er at male det med en pigmenteret olie! Se, hvor flot det blev, da vores indretningsblogger Hanna stylede to udestuer med en lysere grå og en mørkere farve på trædækket.

Hvad skal jeg tænke på i forbindelse med trædæk i min udestue?

  • Trædæk er godt at lægge på et træbjælkelag – isoleret eller uisoleret
  • Vælg træ, som er imprægneret eller behandlet på anden vis til at kunne modstå fugt.
  • Lad dækket tørre ordentligt, inden du eventuelt behandler med olie eller maler det

Laminatgulv i udestuer

Laminatgulv i udestuer kan virke tillokkende, da prisen ofte er lav, og det er nemt at lægge. Men vi anbefaler ikke vores kunder at vælge laminatgulv i udestuer, da det ikke tåler fugt eller hurtige temperaturændringer. Vælg hellere et klikgulv i vinyl, som du kan læse om nedenfor!

Klikgulv udestue i vinyl

Et gulv, som passer bedre end et laminatgulv i en udestue, er det moderne vinylgulv. Det lægges præcis på samme måde som et klikgulv, dvs. delene ”klikkes” sammen med hinanden, uden at man behøver at lime eller sømme. Vinylgulvet er slidstærkt og tåler fugt godt, desuden er det let at gøre rent. Der findes mange fine mønstre og udformninger, så du kan finde det, som passer til din stil. Ulempen er, at det ikke tåler for høje temperaturændringer, og det anbefales ikke, hvis du har en uisoleret udestue, og/eller hvis gulvet udsættes for meget sol, eller udestuen har glastag.

Hvad skal jeg tænke på i forbindelse med vinylgulv i udestue?

  • Underlaget skal være fast og stabilt – isoleret træbjælkelag eller støbt betonfundament
  • Undgå alt for kraftige temperaturforskelle, f.eks. ved at have skyggegardin i taget og solbeskyttelse/gardiner for vinduerne
  • Husk på, at et mørkt gulv genererer mere varme end et lyst gulv

Gulvtæppe i udestuer

Glem ældre tiders væg-til-væg-gulvtæpper, der var svære at gøre rene, i grelle farver, og sig goddag til moderne væg-til-væg-gulvtæpper fremstillet til udendørs brug! I dag findes væg-til-væg-gulvtæpper i rene, elegante farver med en behagelig struktur, der er let at rengøre. Væg-til-væg-gulvtæpperne er dejlige at gå på, giver en hyggelig følelse og er et rigtig godt alternativ i udestuen. Tæpper, som er fremstillet til udendørs brug, tåler både væde, temperaturændringer og er modstandsdygtige over for solens afblegende stråler. En anden stor fordel er, at tæppet kan lægges direkte på det eksisterende trædæk – perfekt, hvis man vil opdatere en ældre udestue. 

Hvad skal jeg tænke på, når jeg vil have gulvtæppe i udestuen?

  • Vælg et tæppe, som er lavet til udendørs brug/altan
  • Kan lægges direkte på eksisterende trædæk eller andet gulv
  • Fungerer i både uisoleret/isoleret udestue

INSPIRATION & TIPS:

Ventilation i udestuen

Uanset om du har en vinterisoleret udestue eller en enklere, uopvarmet udestue, er det vigtigt at have god ventilation. Det nedsætter risikoen for dug og kondens på ruderne og giver en mere jævn...

Det skal du tænke på, når du planlægger en ny udestue

Willab Gardens sælgere giver gode tips til hvad du skal tænke på, når du planlægger en udestue.

Fritstående udestue med sadeltag i moderne stil

Familien Gränsbo bor i Höllviken i et relativt nybygget hus i New Englandstil, som passer fint til den lille naturgrund med fyrretræer og lyng. Deres nybyggede, fritstående udestue med sadeltag uden...

Kundeservice

Mandag til fredag 09:00 - 17:00

Vores butikker

Byggecentrum Middelfart

Dagens åbningstid 10:00 - 17:00

Greve

Lukket

Tilmeld dig nyhedsbrevet!

Få tips & råd, information og tilbud direkte i din indbakke.

Bestil katalog!

I vores katalog får du inspiration, tips, og ideer til hvordan du skaber rum i haven.
Trygg E-handel
Klarna
Resurs Bank