Willab Garden logoWillab Garden logoWillab Garden

Her mødes dyrkning og samvær

Linnea fra Ängelholm arbejder som landskabsarkitekt og bruger dagene på at hjælpe andre med at gøre deres havedrømme til virkelighed. For seks år siden tegnede og byggede hun og hendes mand Pierre deres drømmehus uden for Ängelholm. Malingen nåede dårligt nok at tørre, før de var i gang med det næste og måske bedste projekt: haven!

Drivhus på mur.

Midt i Linneas forældres skov ligger et lille stykke eng, som Linnea altid godt har
kunnet lide.
– Kan du ikke udstykke en tilpas stor grund til mig? spurgte jeg min far, og resultatet blev en grund på over 3.000 m2, ler Linnea. Grundens størrelse var faktisk lige i overkanten, men nu skal jeg bevise, at jeg virkelig kan få noget ud af den. Her på det, der tidligere var en eng, afgrænset med træer og med et smukt, langt stengærde, bor Linnea og Pierre nu sammen med børnene Hilma, Astrid og Hjalmar, hunden Siri og katten Saga. Husets skelet blev opført ved hjælp af venner og håndværkere, men resten stod Linnea og Pierre selv for. Startskuddet for haven blev at plante frugttræer og at prøve at opdele haven, så den virkede lidt mindre overvældende. Vigtige elementer i planlægningen var en stor terrasse, ønsket om et drivhus og at få en swimmingpool. Fælles for det hele var, at det skulle ligge samlet og så tæt på huset som muligt.
– Nærheden til huset var en vigtig faktor, da jeg begyndte at skitsere projektet, siger Linnea. At kunne gå ud og ind med en kop kaffe, hente ting og binde det hele sammen. Og så vil jeg have styr på, hvor børnene er, så man straks kan kigge ud og se, hvor de leger. Jeg har også set en del grunde, hvor drivhuset ligger lidt afsides, og det er min erfaring, at det så bliver brugt lidt mindre, end vi har tænkt os.

Drivhus Mur Plus 5.
Drivhus med dobbelt slagdør

Drivhusdrømmen

Planen omfattede også et bryllup, men da Covid-19 ramte verden, ændrede parret planer. Det blev vanskeligt at reservere et lokale, og de besluttede i stedet at holde brylluppet hjemme. Parret fandt et festtelt i en større og lidt mere elegant model, der blev bestilt catering, og selve vielsen skulle holdes i kirken i Tåssjö lige ved den smukke Rössjö. Prikken over i’et skulle være at gøre drivhusdrømmen til virkelighed. Valget faldt på et rødt drivhus – Maxi Mur Plus 5 med en generøs størrelse på 31,5m², og starten med at støbe et stort fundament på grunden gik hurtigt. Linneas drøm om at skabe noget anderledes, som ville skille sig ud, betød, at muren blev en vigtig brik i projektet. Hjemme på forældrenes gård var der en gammel stenmur af sprængsten, og netop det udtryk skulle sætte præg på drivhuset. Pierre murede først en 43 cm høj mur op af lecablokke, og så begyndte udfordringen med at gøre sprængstenene fast med store søm ind i blokkene. For at kunne lave en pudset overflade omkring stenene satte de hønsenet op og en slags frihåndsarmering af kraftig ståltråd viklet op og ned omkring de store sten. Så kunne man bagefter få det gråfarvede puds til at binde og blive siddende omkring stenene.

Drivhus med rød lakering, 31,5m².
Drivhus imed rød lakering.

- Hvis jeg skal være helt ærlig, var det næsten mere, end vi kunne klare, husker Linnea. Pierre knoklede hver aften op til brylluppet, og det tog langt mere tid, end vi havde forestille os. Vi ville have haft samme udseende indvendigt, men med alt det arbejde syntes vi, at en glatpudset væg var helt i orden.
Stædigheden vandt, og muren blev færdig i tide til brylluppet. Under festen blev drivhuset brugt som et fredeligt rum, hvor gæsterne kunne gå ind for at få en sludder og samtidig skrive små hilsener i brudeparrets gæstebog.
– Drivhusets størrelse er helt perfekt til os, siger Linnea. Vi har hele tiden sagt, at vi vil have plads til et langbord, hvor vi alle kan sidde og spise, og det var vigtigt både at have et dyrkningsområde og et hyggeområde med lænestole. Inde i drivhuset er dyrkning af frugt blevet en ny passion, og fersken, nektarin og abrikos har allerede givet en stor høst. En vinranke har lige fundet sin plads, og fremtiden tegner lyst for den, selvom den giver sig god tid. I dyrkningsdelen har vi et bed, hvor tomater og agurker enes om pladsen langs væggen og op i loftet. Masser af solmodne tomater og nyhøstede agurker er en del af drivhusdrømmen. Da de står beskyttet mod vinden og med termotag, som beskytter mod solens varmeste stråler, trives de glimrende herinde. Vi placerede også et såbed i dyrkningsdelen, og det er godt, når man vil tidligt i gang om foråret med at dyrke ting som pluksalat og
krydderurter. Der er mange robuste frøsorter, og man kan så indtil langt ind i efteråret.

Drivhus med dobbelt slagdør.
Drivhus med rød lakering.

Haven skal bruges hele året 

Områderne i haven er et løbende projekt, som er ved at tage form.
– I den seneste tid har jeg arbejdet på at opdele ”rummene” med en del bøgehække og nogle også med avnbøg afhængig af, hvor de står. Min idé har været at have avnbøg omkring poolen for at slippe for at få bladene i poolen om foråret. Når de fine blade falder om efteråret, river jeg dem sammen og fjerner dem, inden det bliver vinter.
– Det er mit mål, at haven skal kunne bruges hele året. Selvfølgelig er sommeren vidunderlig med pool og blomster, men vinteren er jo også skøn med pynt, kranse og grangrene. Vi stiller altid et grantræ i drivhuset den første søndag i advent. Så kan børnene pynte det præcis, som de vil, og det er skønt at sætte sig ind i drivhuset med en god, varm suppe på en kølig solskinsdag. Man kommer helt forfrisket ud derfra og får ny styrke ude i naturen. Og selvom det er dårligt vejr, kan man godt arbejde i drivhuset, fordi det beskytter mod blæst og regn. Vi elsker virkelig at være her.

Det er en fornøjelse at gå rundt i Linneas og Pierres have eller følge dem på Instagram,
uanset årstid.

Drivhus på mur med rød lakering.

Hvis du vil følge Linnea og Pierres havedrøm, kan du finde dem på Instagram under kontoen @frugront.

Kundeservice

Mandag til fredag 09:00 - 17:00

Vores butikker

Byggecentrum Middelfart

Dagens åbningstid 10:00 - 17:00

Greve

Lukket

Tilmeld dig nyhedsbrevet!

Få tips & råd, information og tilbud direkte i din indbakke.

Bestil katalog!

I vores katalog får du inspiration, tips, og ideer til hvordan du skaber rum i haven.
Trygg E-handel
Klarna
Resurs Bank