En terapihave uden forpligtelser
Da Tine begyndte at arbejde på en lille del af husets grund ved den smukke Tyrifjord, havde hun ingen anelse om, hvor meget dette projekt skulle komme til at påvirke hendes liv. Det, der i første omgang var et forsigtigt forsøg på at forvandle en kæmpe græsplæne til en have, udviklede sig til et grønt fristed fyldt med blomster, biavl, kreativitet og et drivhus, som hendes venner nu kalder ”terapirummet”. Her kan både krop og sjæl hele.
I Vikersund, ni kilometer vest for Oslo, bor Tine med sin mand og børn i et hus på en 3 hektar stor grund med udsigt over Tyrifjorden. Tine og hendes mand havde brugt flere år på at fælde skov for at kunne nyde den fantastiske udsigt over bjergene og fjorden, men ellers var der ikke sket meget i haven.
”Vores have var bare en kæmpestor græsplæne med et bredt skovbælte, der blokerede for udsigten,” fortæller Tine. Vi startede med en tilbygning til huset i 2015, og da vi blev færdige i 2019, tog ideen om at videreudvikle haven langsomt form.
Tine begyndte i det små. Hun opmålte et område af græsplænen foran huset, som hun delte op i forskellige sektioner. Der plantede hun piletræer, byggede pallerammer og skabte rum til beplantning og siddepladser. Tine, der lider af PTSD efter vanskelige perioder i sit liv, følte, at arbejdet i haven havde en helbredende effekt. Haven begyndte at tage form, og Tines interesse for havearbejde voksede, men Vikersund, der ligger i hårdførhedszone 4, satte begrænsninger for dyrkningen af diverse grøntsager. Det vækkede drømmen om et drivhus til live. ”Da vi først havde besluttet os for at købe et drivhus, var det et spørgsmål om at finde den rigtige placering, men det sted, vi først havde tænkt på, viste sig at være ubrugeligt. Vi begyndte at grave og opdagede, at fundamentet bare var sten og ler. Drivhuset ville aldrig kunne stå stabilt der uden et massivt forarbejde, så det krævede genovervejelse,” siger Tine.
Samtidig begyndte søgningen efter det perfekte drivhus. Tine søgte inspiration i over et år – primært på Instagram – før hun vidste, hvilken slags drivhus hun ville have. Det var et 19,3 m2 Green Room Wall fra Willab Garden, med tagrygsdekoration. ”Willab Gardens planlægningsværktøj gjorde det nemt at tegne drivhuset i 3D og visualisere, hvordan det skulle se ud. Vi kunne justere længde, bredde og størrelse, tilføje og fjerne forskellige tilvalg og i samme sekund få vist den samlede pris.”
Udseendet var den mest afgørende faktor i valget af drivhus, men kvalitet og vejrbestandighed var også vigtige faktorer, da vejrforholdene her ved fjorden kan være ret barske. Drivhuset endte med at blive placeret foran huset lige ved siden af Tines have. Hele oasen blev flot indrammet med en stenkant, og fra huset blev der anlagt en lille flisebelagt sti til at skabe et naturligt flow ned til den nye havestue. Det eneste, Tine fortryder, er, at hun ikke med det samme installerede en brændeovn i drivhuset, men det er noget, hun har tænkt sig at ændre på i fremtiden.
Drivhuset er fra dag ét blevet brugt flittigt som et socialt rum for både familie og venner. For Tines veninder er aftenerne med god mad og vin i drivhuset blevet et samlingspunkt for uvurderlige samtaler. ”Mine venner kalder det terapirummet, og hvert forår spørger de mig: ’Åbner terapirummet ikke snart?’” griner Tine og fortsætter, ”det er kommet til at betyde meget, ikke kun for mig, men også for andre”.
”Frem for alt er det et sted, hvor jeg kan være kreativ og ikke har nogen forventninger til mig selv.”
Tines interesse for havearbejde har udviklet sig over tid. Pallerammerne minder nu mere om en blomstereng end en køkkenhave, og lidt længere inde på grunden har Tine bistader, hvor hun driver biavl med stalddørssalg af honning. Det er især Tines interesse for blomster, der for alvor har taget fart. Det startede med georginer og fortsatte med andre snitblomster.
”Jeg begyndte at lege med at sammensætte buketter af de blomster, jeg dyrkede, og i 2022 begyndte jeg at lave og sælge buketter på bestilling, f.eks. til bryllupper eller konfirmationer. Jeg gør det, fordi jeg nyder det. Jeg har ikke en plan om at gøre det på fuld tid, i hvert fald ikke lige nu. Det vigtige for mig er at have et åndehul, hvor der ikke er krav eller forventninger, hvor den eneste grund til at være kreativ, er, at det får mig til at føle mig godt tilpas og er et afbræk fra hverdagen.”
Haveprojektet har ikke kun været en kilde til glæde og ro, det har også været en kilde til drama. I begyndelsen af august sidste år ramte stormen Hans, hvilket fik fjorden til at stige mere, end den har gjort i over 100 år, og oversvømme hele grunden. Selvom der aldrig var nogen fare for huset, tog det over 4 uger for vandet at forsvinde fra grunden, og det meste af det, Tine havde lagt sin sjæl i, blev fuldstændig ødelagt. Blandt andet det store blomsterbed med snitblomster, som hun havde anlagt bag drivhuset.
”Det var faktisk en stor sorg for mig. Det var der, jeg indså, hvor meget stedet faktisk betød for mig,” fortæller Tine. Selvom det er ret usandsynligt, at en lignende oversvømmelse snart vil ske igen, har Tine anlagt et nyt bed med snitblomster et sted, der ikke blev ramt at oversvømmelserne. Da vi spørger, hvilke andre fremtidsplaner der er for haven, svarer Tine: ”Vi må se. Jeg har tumlet med en masse ideer, men frem for alt er det et sted, hvor jeg får lov til at være kreativ og ikke har nogen forventninger til mig selv. Alene det giver mig en enorm glæde.”
