Sælger til vores udstilling i Middelfart
Vi ønsker at styrke vores salgsafdeling og søger derfor en sælger til vores udstilling i Middelfart. Hvis du har mindst 2 års erfaring fra en sælgende rolle og kan dokumentere gode salgsresultater i mødet med kunder, kan det blive dig, der får mulighed for at udvikle vores salg i Middelfart.
I vores udstilling i Middelfart der er placeret ved Byggecentrum, kommer du til at skabe din egen hverdag, med støtte fra kollegaer i Greve. Oplæring vil finde sted I Greve, derfor skal der forventes en del dage på Sjælland de første par måneder. Der er mulighed for både fuld tid eller deltid.
Om Willab Garden:
Willab Garden AB er en familieejet virksomhed beliggende i Östra Karup, Båstads kommune i Sverige. Gennem mere end 40 år har vi solgt produkter til villaejeres haver, herunder udestuer og drivhuse. Salget sker via telefon samt i vores udstillinger i Sverige-Norge-Danmark og vores hjemmesider. Vi har 140 medarbejdere i virksomheden, og betjener kunder i hele norden og Tyskland.
Læs mere om os på www.willabgarden.dk
Dine arbejdsopgaver som sælger, kommer bla. til at være:
- Kundemodtagelse, vejlede, beskrive og give forslag til vores kunder.
- Besvare telefonforespørgsler, yde monteringshjælp og kundesupport.
Du motiveres af salgsarbejde og tilfredse kunder samt yder en god service med en positiv attitude og et stort engagement. Du kan sælge via telefon og face to face. Du skal også trives med at have travlt, eftersom vi i højsæsonen marts-september har ekstra mange kunder, der efterspørger vores produkter.
Vi forventer:
- Mindst 2 års erfaring med salg i butik eller i virksomheder
- Branchebaggrund er ikke afgørende, men erfaring med salg til forbrugere er klart et plus
- IT-kendskab over middel – gerne erfaring med forretningssystemet Jeeves eller lign. systemer
- Kørekort
- Ren straffeattest
Dine personlige egenskaber:
- Målfokuseret og energisk teamplayer, med stort engagement
- Idérig og udadvendt
- Fleksibel og lærenem
- Du ser muligheder frem for begrænsninger
Vi tilbyder:
- Nordens største showroom for udestuer og drivhuse
- Godt arbejdsmiljø med plads til humor
- Grundig oplæring
- Fast løn + pension
- Sundhedsforsikring
Ansøgning:
Er du interesseret bedes du sende os dit CV samt kort motiveret ansøgning. Country Manager Lars Schriver, er tilgængelig for spørgsmål og ansøgninger på telefon 3967 6500 – pr. mail: lars.schriver@willabgarden.dk